Septiktank

Septiktank - Bredballe Kloakservice

Tømning af septiktank i Vejle, Horsens, Løsning, Hedensted og Juelsminde

Trænger din septiktank til at blive tømt? Så står Bredballe Kloaks​ervice klar til at hjælpe dig. Vi har stor erfaring med septiktanke og slamsugning. Vi tilbyder bl.a. tømning af septiktanke for private og erhverv i områderne omkring Vejle, Horsens, Løsning, Juelsminde og Hedensted. Dog kører vi også gerne uden for de nævnte områder.

Hvad er en septiktank?

En septiktank er en nedgravet tank, som opsamler alt spildevand fra husstanden. Tanken kaldes også for en bundfældningstank. En septiktank opsamler spildevandet fra husstanden og renser det mekanisk. Det gør den ved at adskille organiske stoffer (f.eks. papir og andre affaldsstoffer) fra spildevandet, som bundfælder sig i tanken, hvorefter bakterier nedbryder det.

Hvor ofte skal en septiktank tømmes?

For at septiktanken ikke bliver overfyldt, anbefaler vi, at den bliver tømt en gang om året. Hvis tanken bliver overfyldt, risikerer du, at den løber over, hvilket kan forurene både miljøet og grundvandet. Der kan også opstå andre problematikker, såsom tilstopning, som blokerer systemet eller sivebrønden. Vil du sikre, at septiktanken forbliver effektiv, så skidt og affald sorteres fra spildevandet, er det derfor vigtigt med tømning og eftersyn en gang årligt.

Undgå problemer med septiktanken

Der er flere ting, du kan gøre for at forebygge problemer med din septiktank:

  • Sørg for at septiktanken bliver tømt en gang om året
  • Tænk over, hvad du putter i dit afløb. Undgå husholdningsartikler i toilettet som f.eks. vatpinde og vådservietter, som tanken har vanskeligt ved at nedbryde
  • Undgå at hælde afløbsrens og andre kemikalier direkte i dit afløb, da det kan skabe ubalance i tanken

Oplever du problemer med din septiktank, selvom det bliver tømt regelmæssigt, kan det være en god idé at få den tjekket. Ring til Bredballe Kloakservice på telefon 60 55 01 27, vi står klar til at hjælpe. Husk, vi har døgnservice, hvis en akut situation opstår.